Vælg det perfekte sengetøj!

Sengetøj er en uundværlig del af hverdagen, og selvom det er fristende blot at kigge efter mønster og farve når man køber et nyt sæt, er det vigtigt også at tænke over, hvilket materiale man vælger. Materialet kan nemlig være en helt afgørende faktor for, om man sover behageligt eller ej. De forskellige materialer har alle deres fordele og ulemper, så man selv kan opveje hvad man synes der passer bedst til ens behov. Langt de fleste foretrækker bomuldssengetøj at sove i, fordi materialet er naturligt og derfor lader kroppen ånde, samtidigt med at det også holder fint på varmen. Det er godt hvis man sveder om natten, eller har sart hud. Til gengæld er det ikke altid det mest stilrene, som nogle af de andre materialer. Satin-sengetøj er derimod utrolig flot at kigge på, men kan gøre det svært for kroppen at ånde i, hvorfor det passer bedre til koldere sæsoner end om sommeren. Silke er et andet materiale, som kan være et godt bud. Det er dog en del dyrere end de ”almindelige” materialer, og man bør derfor tænker sig om inden man investerer i sådan et sæt. Det kan holde dig afkølet om sommeren, og ser flot ud på din seng – så har du pengene, er det dét værd. På trods af de mange materialer, er bomuld generelt det bedste materiale for den almindelige dansker, og det har også den klare fordel at det kan tåle at blive vasket på 60 grader, som sengetøj skal vaskes på, for at bakterierne og husstøvet bliver fjernet.

 

Sengetøj giver dit værelse personlighed

Når man træder ind i et soveværelse, er sengen oftest et relativt dominerende element; den fylder meget, og bør derfor se pæn og redt ud. Det rette sengetøj kan give præcis det udtryk du ønsker, og gøre en stor forskel i dit soveværelses udseende. Hvad enten du er til det mere afdæmpede look, eller ønsker at drage opmærksomheden hen på din seng, er sengetøjet et godt sted at starte. Det kan fås i alle prisklasser, og er let at få fingrene i, både i supermarkeder og specielle luksus butikker. Der er mange muligheder mht. farver, men generelt er det et godt tip at vælge en farve der passer ind sammen med resten af tingene i dit soveværelse. Du kan gå efter lysere farver som knækket hvid, æggeskal eller beige, for et stilrent men samtidigt hyggeligt look. De lyse farver får også dit soveværelse til at virke større, hvilket for mange er en foretrukken ting. Du kan også vælge mere farverige mønstre, for et spændende og livligt udtryk – dette kan stå til fin kontrast til enten klassisk hvide eller sorte møbler, afhængigt af hvad der allerede findes i dit soveværelse. Mønstre kan være en god måde at skabe liv i soveværelset, og er også langt mere personligt end blot et ensfarvet sæt sengetøj. Der findes forskellige trends inden for soveværelsesmode, og en af dem som går igen er den naturlige, svenske stil. Striber i blå nuancer, et lidt rustikt udseende, og gerne af materialerne bomuld eller hør. Parret med nogle møbler i træ, ekstra puder, et par bøger på natbordet og en naturlig belysning, er dette setup næsten som at være i sommerhus i den svenske ødemark – afslappende, og stadig hyggeligt. Der er selvfølgelig også altid ”den nemme løsning”, hvilket er at købe et sengetæppe, og rede sengen med det – et klassisk hvidbroderet sengetæppe passer ind stort set alle steder, og kan fås stort set overalt til en billig pris. Dette giver det sidste finish til dit soveværelse, og gør at det ser indbydende ud.

Comments are closed.